Min oldemor Virginia fra Færøerne
Virginia Atlante Eleonora Hansen fødes 20. september 1853 i Tórshavn som barn nr. 4 af Hans Pauli Hansen (1815-1873) og Jóhanna Cathrina Johannesdatter (Í Funningsstovu).
Hun døbes 26. oktober 1853 i Tórshavn Kirke i kirkebogen står følgende:
Født
: 20ne September
Navn
: Virginia Atlante Eleonora Hansen
Dåb
: Døbt 26ne October i Thorsh.
Kirke
Forældre
: Jæger ved Ganisonen Hans Pauli Hansen og Hustru Johanne Carthrine Johannesdatter (29½ Aar) i Thorshavn. Faddere: Ungkarle Poul Pedersen og Poul Joensen af Kirkebø, ?Handelsdrager? Niclas Joensen, Pigerne Anna Caroline Kirstine Brinch og Armgaard Marie Jacobsen af Thorshavn.
Virgina er opkaldt efter en nabokone men hun bliver som barn kaldt Gina.
Den 24. juli 1869, 16 år gammel, rejser Virginia til København.
Hun bor i København frem til 1875, hvor hun venter på sin kæreste Kaptajn Hans Peder Mikkelsen som hun venter barn sammen med. Der fortælles i familien at Skibskaptajnens besætning begår mytteri og han bliver smidt overbord og drukner. Virginia opholder sig i Toldbodgade i København, hun rejser nu ned til Hans Peder Mikkelsens familie i Græshave på Lolland. Virginia føder den 8. november 1875 deres søn, som døbes Hans Peder Pauli Mikkelsen.
Efter fødslen tager hun arbejde i Nakskov, hvor hun træffer stenhugger og hørbereder Rasmus Hansen, som er født i Ørsløkke, Lolland den 12. juli 1848.
Virginia og Rasmus bliver den 1. maj 1878 viet i St. Nicolai Kirke i Nakskov. Derefter bosætter de sig i Læsø, Vestenskov Sogn på Lolland, her fødes de første 3 af børnene, Jens Georg Elman 1880, Annitta Johanne 1882 og Knud Christian Vilhelm 1883. Omkring 1884 flytter de til Næsby også i Vestenskov Sogn, der fødes de næste 6 børn, Hans Andersen 1885, Ingrid Kirstine (Inger) 1887, Adolf Emil 1890, en dødfødt dreng 1891 og Martha Virginia 1892.
Deres sølvbryllup 1. maj 1903 Bagerst: Knud Christian Vilhelm - Annitta Johanne - Jens Ludvig Albert - Hans Peder Pauli Mikkelsen - Alfred Georg Elman - Ingrid Kirstine (Inger) - Hans Andersen
Forrest: Adolf Emil - Rasmus - Virginia Atlante Eleonora - Martha Virginia